Ikke godt nok Tom

I dag blev jeg inviteret med i Facebookgruppen “Sådan Tom Behnke”. En hyldest til den konservative retsordfører for endelig at fremsætte et lovforslag, der lovliggør pokerspil i hjemmet eller i pokerklubben.

Men selv om lovforslaget er et fremskridt i forhold til tingenes tilstand i dag ( hvor man afventer Højesterets endelige afgørelse i sagen mod Ordrup Pokerklub, der først blev frikendt i byretten i Lyngby, men senere fik deres turneringer dømt ulovlige i Landsretten), så er det sandelig langt fra nok.

Tom Behnke vil have tilladt turneringer med et indskud op til 300 kroner - noget under de indsatser, de fleste klubber opererer med i dag, hvor man kører videre med turneringsspil, mens man afventer Højesteret.

De 300 kroner svarer nogenlunde til hvad entre og turpas til Tivoli koster for en voksen.  Hvis mad, øl og candyfloss skal lægges til, har man hurtigt spenderet over en tusse på et besøg i Carstensens gamle have.

De 300 kroner svarer til cirka en sjettedel kvindestøvle.

De 300 kroner svarer til seks fadøl, hvad man som bekendt ikke kommer langt for.

“I øvrigt mener jeg”, det er absurd at politikere skal diktere, hvor meget medlemmer af en pokerklub må spille for i en turnering. Men når man nu skal acceptere den slags absurditeter, så kunne det klæde disse politikere at vælge et beløb, der stod bedre mål med øvrige underholdningsudgifter i det tredje årtusinde.

Hurra for moderne kunst

Kald mig bare nypuritansk. Kald mig bare Rindalist. Kald mig rasende. Jeg forstår sjældent moderne kunst, men da slet ikke, når den antager former som i stykket Pretty Woman A/S, der i næste uge har premiere på teateret Halmtorvet ud for nr. 20. I stykket vil den mandlige hovedrolleindehaver hver aften spankulere rundt med et videokamera i nabolaget, finde en prostitueret og tilbyde hende 2.000 kroner for at fortælle sin livshistorie på scenen.

De samme velmenende mennesker, der til hverdag hurtigt kan blive enige at prostitution er en vederstyggelighed, der bør kriminaliseres. kan så sidde på deres skattesubsidierede pladser og nyde hvordan den højst sandsynligt narkotikapåvirkede luder udleverer sig selv.

Stykket har modtaget 987.500 kroner i støtte fra Kunstrådet.

“I øvrigt mener jeg”, der er god grund til at kigge nærmere på kunstbevillingerne i dette land.

Først den ene vej og så den anden vej: Vestager klar på S-SF regering

Vestager vakler videre. I en artikel offentliggjort på berlingske.dk i går aftes vil Margrethe Vestager ikke udelukke støtte til en S-SF regering. En melding, der altså kommer kun en dag efter, at Vestager ellers havde gydet olie på de højrefløjsradikale vande.

For søndag hed det sig jo , at den radikale leder Margrethe Vestager ikke “udelukkede” SF som regeringspartner. Tirsdag præciserede Vestager inden det radikale gruppemøde noget upræcist, at hun ikke havde åbnet for et regeringssamarbejde, bare ikke lukket. Og endelig kunne hun efter gruppemødet, til Morten Helvegs og Johannes Poulsens såre vellystenhed, præcisere præciseringen med ordene:

“Vi går efter en midterregering med Socialdemokraterne og Radikale Venstre som kernen. Derfor peger vi på Helle Thorning-Schmidt som forhandlingsleder. Ingen kan forudsige, hvad der sker i dansk politik de næste tre år, og ingen kender resultatet af næste valg. Derfor udelukker vi ingenting.”

Dermed er Vestager slået tilbage til start. Hun mødes i Berlingskeartiklen med et krav fra et tidligere folketingsmedlem om igen at præcisere, hvad præciseringen af præciseringen af præciseringen, præcist betyder. Og landets eneste radikale borgmester kalder direkte meldingen “absurd” og konkluderer, at Margrethe Vestager mangler “råheden” til at være leder.

“I øvrigt mener jeg”, at DRV’s evindelige behov for nuanceringer, forbehold og pragmatisme ofte skader  mere end det gavner. Og jeg undrer mig usigeligt over, at Vestager med så mange års erfaring i dansk politik ikke er i stand til at formulere et forståeligt budskab eller forstå simple pressemekanismer.   

Læs også:

Kristian Madsens som altid forstandige og velformulerede analyse på K-Forum.

Jarl Cordua er ude med riven efter den radikale leder

Dansk Sygeplejeråd igen igen

Der skal ikke meget til at fornærme en sygeplejerske. Det så vi i forbindelse med JBS-reklamerne i efteråret og nu er en anden privat virksomhed røget i bad standing hos de kittelklædte. Medinalgiganten Bayer har i en reklame for antibiotikabehandling henvendt sig til danske læger med en reklame, der bærer overskriften:

“Har dine sygeplejersker for travlt?”

Og den slags går naturligvis ikke, mener tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Rigshospitalets intensivafdeling, Diana Saksulv, hvis læger har fået reklamen i hånden.

“Jeg blev rasende, da jeg fik den stukket i hænderne! Det med »dine« sygeplejersker provokerer mig enormt. Vi er ikke lægens ejendom. Vi føler, at man i den grad nedgør kvinder og sygeplejersker,” siger hun til politiken.dk.

Holdningen får selvsagt automatpilotisk støtte fra Dansk Sygeplejeråd.

“Helt grundlæggende er det et ligestillingsproblem, at man spiller på en så forældet forestilling om mænd og kvinder. Det er en gammeldags konservativ utidssvarende opfattelse af sygeplejersker,” lyder det fra foreningens næstformand Dorthe Steenberg til sygeplejerskernes eget blad Synergi.

Fra Rigshospitalet lyder det nu, at Bayers reklame kan få en negativ effekt i forbruget af koncernes produkter.

“Lægen har selvfølgelig ordinationsretten, men de steder, hvor vi selv kan vælge mellem to præparater, kan der godt være kolleger, der vil gå uden om Bayers produkter,” siger Diana Saksulv.

“I øvrigt mener jeg”, at sygeplejerskernes fintfølelse forarger. Skulle nogen forsøge at sælge min redaktør et tidsbesparende produkt med ordlyden “Har dine journalister for travlt” ville jeg næppe føle mig som hans toyboy. Som det fint påpeges i et blogindlæg på The-O-Zone, taler Bayers reklame også om “dine patienter”, hvilket ikke har fået nogle patientforeninger til at hidse sig op over at blive reduceret til en læges objekt.

Det er fint at gå op i korrekt sprogbrug, men fjollet at gøre det i denne grad.

Autonomhuset holder åbningsfest – hmm, tror ikke lige jeg kan den dag

Det var helt i orden, da det såkaldte Ungdomshus’ brugere valgte at afvise de to konservative lokalpolitikere Jakob Næsager og Rasmus Jarlov, der ville deltage i deres mandagsmøde, der alene er “forbeholdt folk, der er en aktiv del af kampen for et nyt ungdomshus. Dvs. at pansere, journalister og idioter ikke er velkomne”. Det har Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning netop afgjort. Det var så som så med åbenhed i den nye autonomborg og det skal københavnere altså finde sig i.

Til gengæld kan folk med hang til folkekøkken og Anne Marie Helger komme til The Grand Opening på Københavns nyeste kulturudbud for folk, der mener li’som os. “I øvrigt mener jeg” der vist nok er en kolliderende aftale i min kalender…..

Så er den gal på Rådhuspladsen igen

“DR udsender urimelige girokort” hedder det i en artikel fra det radikale menighedsblad på Rådhuspladsen. Og ja, det gør DR – det er faktisk, det de lever af: At tvinge danskere til at betale til deres programvirksomhed uanset om man ønsker at bidrage eller ej. Som en vegetar, der tvinges til at betale til Danske Slagterier for at få lov til at handle i Kvickly.

Den pågældende historie drejer sig ikke blot om “urimelige” girokort, men snarere uhjemlede og ulovlige girokort, som DR i årene siden seneste medieforlig, har sendt ud til forbrugere, der erhverver sig pc’ ere, der er omfattet af medielicensen. Men det har DR bare aldrig fået lov til, viser det sig.

“I øvrigt mener jeg”, at det er sært, at der skulle en borgerklage til Folketingets Ombudsmand til, inden Kulturministeriet greb ind over for DR’s praksis, der har været offentligt kendt længe. Hvis man var typen, der havde hang til konspirationsteorier, kunne man da godt have ministeriet mistænkt for at tage særlige hensyn til DR-økonomien i denne sag.

Hvorfor hulen spilde den gode pot? Lykketoft inhalerede heller ikke

Mogens Lykketoft følger nu i fodsporene på ingen ringere end William Jefferson Clinton. I en ny udgivelse, der er blevet til på baggrund af noget så sindsoprivende som samtaler mellem Lykketoft og Marianne Jelved i et sommerhus, erkender den tidligere socialdemokratiske partiformand at han som ung har haft en joint i hånden. Helt i mesterens ånd lyder Lykketofts svar dog:

“Ja, men jeg inhalerede ikke”.

“I ævrigt mener jeg” ikke, at det er noget der tjener de to prominente socialdemokrater til ære. Har man røget en joint, har man røget en joint og bør stå ved det. Det virker en kende utroværdigt at forestille sig, at den manglende inhalering er i fuld overensstemmelse med sandheden. Og skulle det endelig passe, må man undre sig over, hvorfor potten har befundet sig i hånd og mund på de herrer. Var de viljeløse ofre for gruppepres eller forsøgte de at imponere unge damer?  Under alle omstændigheder ikke flatterende for en mand, der var leder af den frie verden eller en, der forsøgte at blive chef i den lille andedam.

Lykketoft er muligvis kommet til samme konklusion. I hvert fald forsøger han at vise sig som en større mand end Clinton ved at erkende, at han har haft den “stærkeste oplevelse”. han har haft, da han sammen med vennen John spiste en hashkage (og ja, de slugte). De to endte nemlig med at grine over det fodbad, de havde pusselankerne nede i.

Respekt Mogens!

Brug af markedsmekanismer får folk til at bruge kollektiv transport

Under overskriften “Fed fidus får flere folk i busserne” kan Ritzau i dag melde, at to busruter, 150 S og 173 E, har vendt udviklingen og lokket flere til at lade bilen stå og bruge den kollektive tranport.

Den “fede fidus” består i al sin enkelhed, vulgaritet vil mange venstrefløjspolitikere sikkert synes, i, at Arriva modtager aflønning fra Movia, alt efter hvor mange passagerer der bruger de to busruter, mens normal praksis i Danmark er at selskaberne modtager penge efte,r hvor mange busser, der kører på ruterne.

Med den “fede fidus” (der i øvrigt er indført på forsøgsbasis efter skånsk inspiration) har Arriva pludselig fået et incitament til at kræse om passagererne. Bus til tiden, bus med internet, og bus med smilende chauffører (der også får økonomisk bonus, hvis Arriva øger passagerantallet) er hvad der kommer ud af den “fede fidus”.

“I øvrigt mener jeg” godt man kan leve med, at Ritzaus journalister kalder simpel markedsøkonomisk logisk en “fed fidus”, hvis bare det glade budskab udbredes til andre dele af den offentlige sektor.

Bedre sent end aldrig….

Med flere dages forsinkelse kunne politiken.dk’s læsere i går tygge på “nyheden” om at Danmarks Radio havde set sig nødsaget til at bortredigere den nye smarte vært Mikkel Munch-Fals’ udtalelser om den danske løgnagtige regering bort fra genudsendelsen og online-versionen af det nye smarte filmprogram “Premiere”.

Danskere, der læser 180Grader.dk kunne allerede læse historien i mandags, mens den fine blog Snaphanens følgere havde muligheden søndag.

“I øvrigt mener jeg”:

1. At journalisterne på Rådhuspladsen burde besøge 180Grader noget oftere end de åbenbart gør.

2. At der er grund til at lette på hatten for det utrættelige arbejde danske bloggere udfører med at dokumentere, at de “røde lejesvendes” tid ikke er helt forbi. I dette tilfælde var det altså Snaphanen, ellers er det tit Uriasposten, der er ansvarlig for det “fædrelandsnyttige” arbejde.

3. At det er helt i orden med “røde lejesvende”. Men hvor ville det dog klæde DR, hvis der også var ansat nogle “sorte”.

Rigsrevisionen om DR-byen: Vi begik fejl

Hvad de fleste umiddelbart havde sjusset sig frem til, da prisen på DR-byen blev 57 procent højere end budgetteret, og hvad uafhængige revisionsrapporter konkluderede for måneder siden, erkendes nu af Rigsrevisionen selv. Der var grove svigt i revionstilsynet med det imponerende byggeri, der i parentes bemærket dog har vist sig at være ubrugeligt for DR-Drama og har kostet indkøb af fleecetæpper, fordi kulde og fugt affødte medarbejderklager.

“I øvrigt mener jeg”, at der er grund til at tage hatten af for Rigsrevisionens skarphed. Denne gang!

Læs mere af den sørgelige beretning her

P.S. Der er også mulighed for at tage på opdagelse i DR-Byen på Kulturnatten – husk varmt tøj.

Kvindelig socialist brugte statslige midler på spåkoner

793 opringninger fra den 29-årige Arbeiterparti-politker Seara Khan, der ville have alternativ rådgivning, gav den norske stat en regning på 48.000 norske kroner. Khan undskyldte selv opringningerne med, at de gik til hendes kæreste, der var udstationeret på en hemmelig mission med britiske militærstyrker, men i virkeligheden gik opkaldene altså til spåkoner.

Det afslørede ‘Dagbladet’ med en simpel opringning til britisk militær, der kunne oplyse, at satellitsamtaler af sikkerhedsmæssige hensyn ikke er tillladt.

Khan har nu tilbagebetalt pengene, sygemeldt sig og meddeler, at hun ikke agter at stille op til næste valg. Og Arbeiterpartiets formand, Hill-Marta Solberg, forsøger at berolige nordmændene med ordene:

“Rådgivningen fra spåkoner har ikke haft indflydelse på Arbejderpartiets arbejde i Stortinget”.

“I øvrigt mener jeg”, at Arbeiterpartiet har mere brug for at gøre noget ved nutiden end at se ind i fremtiden. For med det seneste års norske meningsmålinger er det ikke svært at spå om en oppositionsperiode til AP.

Hvor andre tier

“Tiden er kommet til at afskaffe efterlønnen, til at afskaffe topskatten, til at afskaffe mellemskatten, og til at skære  dagpengeperioden ned til to år. Så kort kan det siges“.

Liberal Alliance deltog i dag for første gang i Folketingets åbning, hvor Anders Samuelsen fortsatte den positive liberale linje, der har givet gamle, vrantne Venstremænd som denne blogger håb om, at der er lys for enden af dansk politiks tunnel.

Nu skal man så ud og overbevise befolkningen om, at partiet ikke er en samling liberale landsbytosser. Kandidater (blandt andet partilederen!) skal skoles og organisationen professionaliseres.

Og så skal man lære ikke at sætte nye skibe i luften, hvis de ikke er færdigbyggede. For nylig påpegede jeg en lille mangel ved LA’s nye hjemmeside og i dag var den gal igen. Partiet præsenterede sit nye logo, der til at begynde med “skyggede” for menupunkter på hjemmesiden. Logoet kan downloades på berlingske.dk, men ikke hos Alliancen selv – det virker også kluntet. Update: Et par timer efter hjemmesiden gik i luften med det nye logo, er farverne på siden ændret, hvilket igen beviser min pointe – vent dog til det hele er færdigt!

Liberal Alliance har i øvrigt kastet slangebøsse-Y’et bort og vil i fremtiden være liste I.

Den store forsøstring

Mangel på arbejdskraft er ikke længere et problem i Danmark. Det var meldingen fra socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt under Folketingets åbningsdebat i dag. Øvelsen er nu ifølge HTS at fastholde og skabe arbejdspladser, hvilket efter hendes mening er lig med øget offentligt forbrug.

Med dagens budskab ligger Thorning-Schmidt sig direkte i slipstrømmen på gårsdagens DF-opfordring til at sætte turbo på det offentlige forbrug (og i øvrigt også på Danmarks eneste socialistiske økonomiprofessor), hvad hun da heller ikke undlod at gøre opmærksom på fra talerstolen

“I øvrigt mener jeg”, at det er fornøjeligt, at se den fortsatte forsøstring mellem Pia og Helle, lederne af to af de tre store danske socialdemokratier. Igen og igen deles synspunkter som et klart bevis på, hvor DF hører hjemme.

De er socialdemokrater med stramme synspunkter på flygtninge-, indvandrer-, og retspolitik, der ikke har meget at tilbyde en borgerlig regering, der burde kære sig om frihed, retssikerhed, og velfungerende økonomi. Der må krydses fingre for et VIRK-flertal……….

Åbningsdebatten kan følges live her

Så bag dit eget brød

Konkurrencestyrelsen er ude med riven efter den danske mel- og brødindustri. Af de 15 procent, som prisen på dansk brød er steget med, er totredjedele blot ekstra avance hos producenter og butikker, hedder det i Politikens artikel “Dit brød er alt for dyrt”

Og nu da har fødevarepriserne falder, har Kohberg og Valsemøllen til  styrelsens forundring offentligt tilkendegivet, at forbrugerne ikke skal forvente billigere brød af den grund.

“I øvrigt mener jeg”, at det er skævt at tale om, at nogens brød er for dyrt. Hvis du ikke kan lide prisen fra bageriet, så få kogebogen frem eller browseren åbnet. Her vil du finde mange dejlige opskrifter på brød, der både er væsentlig billigere og mere velsmagende end Kohbergs produkter.

Duer ikke – væk

Rigspolitichef Torsten Hesselbjergs lidt vel dyre indkvartering i Rio de Janeiro, der fandt vej til medierne i går, var ingen enlig svale. Sambametropoler er ikke de eneste, der får ham til at bestille hoteller med fem stjerner, det sker også i byer som Bejing og Ankara. I fem yderligere af de ni lande, Hesselbjerg har tjenesterejst til i 2006 og 07, har personalestyrelsen nedskrevne hoteldispositionsbeløb, som Hesselbjerg har overskredet. På rejserne har Hesselbjerg desuden fløjet på business class, selv om regler foreskriver, at han skal vælge det “mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet”.

Hesselbjerg har nu tilbudt at betale det overskydende tilbage (som han tilbød det i Rio-gate), hvis en intern gennemgang bekræfter overforbruget.

“I øvrigt mener jeg”, at nypuritanisme er forfærdelig. Jeg elsker Brunello’er, Montechristo’er og store armbevægelser. Jeg kan godt forstå, hvis man gerne vil bo på luksushoteller og flyve med plads til benene.

Men, men, men. Den går ikke, hvis det foregår på skatteborgernes regning. Og det er ikke godt nok, at merprisen først betales, når journalister offentliggør dens eksistens.

Vores nye justitsminister har kun et valg. Farvel Hesselbjerg. Ud af vagten. Duer ikke – væk.

Politiken: Lettere at købe Mercedes-Benz – årsag: 1.000 kroners skattelettelse

Som en konsekvens af sidste års skatteaftale mellem V,K og O, hæves grænsen for hvornår, der skal betales topskat, hvis antallet af topskatteydere overstiger antallet af topskatteplagede i 2007.

På et år er det hverken gået værre eller bedre end, at de 925.000, der betalte topskat for et år siden, har fået følgeskab af 45.000 yderligere. Derfor hæves topskattegrænsen med 5.000 og alle topskatteydere slipper cirka 1.000 billigere om året. Denne uhørte lettelse får straks politiken.dk til at ledsage deres artikel om lettelsen med et billede af en Mercedez-Benz (jeg er ikke så god til biler, så model tør jeg ikke udtale mig om, men den ser rar ud) og billedteksten: De højtlønnede får bedre mulighed for at købe ny bil, når regeringen giver dem en skattelettelse i 2010.

Det har man selvfølgelig ud fra rent formel logik ret i. “I øvrigt mener jeg”, dog at det er værd at bemærke, at 1.000 kroner nok ikke giver MEGET bedre mulighed for at købe en købe et automobil med sølvstjernen.

Læg også mærke til underrubrikkens ord om skattelettelser til de “bedst lønnede”, der vel ikke helt tager højde for, at det jo er blevet lige så almindeligt at betale topskat som ikke at gøre det.

Når vi går tur på volden store eid-kvæld

Det er ikke ofte, man hører noget fra den socialdemokratiske kirkeordfører, Karen Klint, der næppe kan snige sig i top 165 over mest fremtrædende folketingspolitikere.

Men i går gik hun i offensiven med forslaget om at slå afslutningen på ramadan, eid, sammen med store bededag. Forslaget fik ikke overraskende en mindre end god modtagelse hos politiske modstandere, og i dag måtte sos’ernes politiske ordfører så på banen og meddele, at liste A skam ingen planer har om at gøre danske helligdage muslimske.

“I øvrigt mener jeg”, at det var hyggeligt at høre fra Fru Klint. Jeg gætter på, det bliver sidste gang i samlingen, hun siger noget, der rammer medierne, men at det til gengæld ikke bliver sidste gang, vi kommer til at høre om hendes forslag. Det skal d’herrer Krarup og Langballe nok vide at sørge for.

Læs også Jarl Corduas vurdering af Klints kikser

Ros den, der roses bør

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ofte glemmer Information på min rundtur gennem danske aviser. Hver gang falder jeg over gode eksempler på holdningsbåret journalistik og prøver at huske, at jeg skal besøge information.dk noget oftere.

Dagens gode oplevelse var at opdage “Den sorte skole” – Informations serie, hvor danske borgerlige intellektuelle fortæller om deres yndlingsforfattere. Man kan diskutere, hvor borgerlige, intellektuelle og interessante politikere som Connie Hedegaard, Brian Mikkelsen og Ellen Trane Nørby er, men til gengæld kan jeg varmt anbefale Søren Pinds bidrag om baron Cai Schaffalitzky de Muckadells bøger om raske drenge, skrevet før verden gik af lave, Hans Hauges beretning om hvordan han blev taget i “rød skole”, fordi han læste T.S.Elliot og ikke kunne lade være, Mads Qvortrups møde med en borgerlighed, der ikke var lille og forkrampet, men storslået og vilter i Robert Nozicks “Anarchy, State and Utopia”, og Henrik Gade Jensens beskrivelse af Emma Gads sociale korrekthed, somvi i dag har mere brug for “end den politiske korrekthed der tilsigter sprogrøgt, meningskontrol og sindelagsbearbejdning”.

Listen over alle offentliggjorte bidrag i “Den sorte skole”, kan ses her.

Serienfortsætter efteråret ud, og mangler endnu blandt andre Christian Bjørnskov, Grethe Rostbøll og Ulla Dahlerup.

Bogen lever endnu

“Det er interessant at se, hvordan holdningerne til bogpriserne har ændret sig. I 2000 var jeg til en konference om bogmarkedet i Landstingssalen på Christiansborg. Her blev jeg som direktør for Konkurrencestyrelsen sammenlignet med Attila og Konkurrencestyrelsen med hunnerne, fordi vi for frem mod bogpriserne”.

Sådan udtaler Konkurrencestyrelsens direktør Finn Lauritzen sig til politiken.dk i forbindelse med 2006-liberaliseringerne af det danske bogmarked.

Nu viser ny undersøgelse fra Kulturministeriets Bogudvalg, også viderebragt af det førende radikale menighedsblad, at holdningsændringen er ganske naturlig og berettiget. De gradvise liberaliseringer af bogmarkedet har ikke ført til de kultureroderinger, som forlæggere og forfattere med skråsikker overbevisning udtalte sig om i en ikke fjern fortid.

Den nye kulturminister Carina Christensen vil derfor nu mødes med Folketingets partier for at få fjernet den dispensation, som danske forlag har, til at sætte fast pris på 10 procent af de årlige udgivelser.

“I øvrigt mener jeg”, at det er glædeligt med en liberaliseringen af bogmarkedet. Skulle vi også prøve med forfatterne?

Nanny Nidkær forbyder slik i skolen

Slikuddeling ved fødselsdage, en cola til frokosten eller en Bounty så blodsukkeret kan holde til dagens sidste undervisningstimer.

Næ næ næ næ næ, det må vi ikke

Fy fy skamme skamme fy fy ah ah

slemme slemme fy fy næ næ nix nix

slut forbudt

“I øvrigt mener jeg” lykønsker de store opdragere i den danske folkeskole med nok en gang at have befriet forældrene for en del af det kedelige åg, der er forbundet med at sætte børn i verden.  Skål (i for bønderne under gode arbejdsforhold, og til priser der ikke følger gængse markedsmekanismer, produceret kaffe med et skvæt økologisk mælk fra køer, der har haft virkelig rar græsning) for de vise skoleledere.