FV 2.0 08

For den altidonline politiske aficionado med kærlighed til kommunikationsfaget er der godt nyt. De politiske partier påstår, at de har ladet det tredje årtusinde kaste sit nådige lys over dem - de har opdaget internettet.

Ved det folketingsvalg, som partierne samstemmende melder, de er klar til allerede i efteråret, (lur mig dog om det kommer allerede), annonceres en øget satsning på dialogbaseret kommunikation, weblogs, virale kampagner, YouTube, MySpace, og jeg skal give dig skal jeg.

Den hårdeste satsning ventes ikke overraskende fra de radikale, som i mine øjne, hvor nødigt jeg end vil rose dem, ofte udmærker sig med lækre løsninger på kommunikationsområdet i de danske valgkampe. Pressetjenesten, består p.t. af Rasmus Lindboe og to gange Anna, Ebbesen og Rørbak. Begge Anna´erne har i øvrigt en fortid som Venstreansatte, Rørbak som politisk sekretær for Rikke Hvilshøj, der som bekendt altid har ansat blomsten af den danske ungdom.

Kombinationen af den radikale vilje til at gå andre veje, den lovede satsning og den unge og dynamiske pressetjenste lover godt. Jeg glæder mig allerede.

Også hos regeringspartierne er der nye toner. Enkelte kandidater melder sig klar med interne tv-kanaler på deres sites, med personlige præsentationer og nyheder. 3 nuværende medlemmer fra V og K skulle allerede have bestilt lidt net-tv. Løsningen koster ifølge producenten Pass On Media et sted mellem 100.000 og 200.000 og selv om deres direktør ikke vil løfte sløret for hvem, der er tale om, indskrænker beløbet feltet en kende. Pengestærke kandidater, hvis egoer ikke er små, at de forhindrer egne tv-produktioner. Hvad med Pind, Barfoed og Dyremose….

Fra centralt hold skal man nok ikke forvente revolutioner, snarere en pæn stilfærdig valgside, der ikke afskrækker partiets donatorer fra et klik eller to.

Dark horse på området, som på alle andre, bliver selvsagt det andet radikale parti, Ny Alliance. Forhåndsinteressen for partiet blandt smarte medie-, kommunikations- og reklamefolk virker blandt andet her så stor, at man må forvente, at der alene i medlemsskaren er et voldsomt udbud af upfronters, der vil anvise nye veje. Under alle omstændigheder nødvendiggør hele forskræppet til det internationalt orienterede, Kjærsgaard-kritiske, lav skat med høj moral-parti, at man tager sig moderne ud i sin kommunikation, så også på det område kan det måske blive svært at se forskel på Radikal Light og Radikal Right.

Mor Pia havde ved sidste valg sin daglige “Tale til nationen”, der angiveligt var filmet af husbond Henrik Thorup. Mon ikke vi kommer til at se det samme, i et lidt lækrere udtryk, måske også md en ny fotograf.

Enhedslisten kan forventes at sprede glade farver til befolkningen, opbygningen af hjemmesider har aldrig været deres force. Til gengæld viser Dansk Politiks analyse, at SF flittigt har taget begreber som blogs og MySpace til sig og at deres intensive linken til hinanden sikrer dem fremragende resultater i Googlesøgninger. Men det er altså ikke lige her, jeg lægger mit forbrug…

Jeg kan huske at jeg op til sidste valg også havde en forventning om et internetboom. Lidt flere hjemmesider, og en blog her og der, var hvad det kunne blive til. Mange af dem var åbenlyst opfundet til valget og flyder stadig rundt i cyberspace, jvf. Jarls Blog, som en konstant påmindelse af, hvor seriøst politikerne har taget nettet.

Måske er Henrik Dam Kristensen også blevet skuffet. Som den eneste partistrateg maner han til besindighed i lovprisningen af nettets muligheder:

“Du vil opleve, at nettet kommer til at spille en større rolle, men jeg er meget forbeholden over for ting som MySpace. Det væsentligste bliver at komme endnu mere ud til den enkelte dansker. Derfor vil vi opprioritere direkte kontakt mellem politikere og befolkningen. Det vil sige være endnu mere tilstede på torve og stræder,” udtaler han til Berlingske.

Så socialdemokraterne vælger sikkert igen en driftsikker læsning, med uniforme hjemmesider for partiet og alle dets kandidater.

Måske har Henrik Dam ret, måske tager han fejl. Men direkte kontakt mellem politikerne og befolkning behøver vel ikke nødvendigvis være fysisk kontakt. Det er muligt at nettet ikke giver vælgermæssig pote, men hvad med pjecer, valgplakater, debatmøder, hvor kun partisoldaterne møder frem?

Det har man altid brugt ressourcer på, så kan det undre, at man ikke i det mindste forsøger sig helhjertet på nye områder, der i bedste fald kan skabe kontakt til vælgergrupper, man ellers har svært ved at nå, og i værste fald koster lidt lønkroner.

Hyldest til Amerika

Det er naturligvis mere politisk korrekt at harcelere over Bush, våbenlovgivning, ulighed, egoisme, kulturløshed, sundhedsvæsenet und so weiter, når talen falder på De Forenede Stater. Meeeeeeen det er da svært ikke at blive imponeret af denne grafiske fremstiling af USAs økonomiske formåen.

Delstaterne er her omdøbt til lande, hvis BNP kan sammenlignes med statens.   

Kortet er fundet på den spøjse Strangemaps.

På denne dag i 1972- Indbrud i et bygningskompleks

For femogtredive år siden blev fem mænd taget på fersk gerning under et indbrudsforsøg i Watergate. Som bekendt fulgte kedelige afsløringer af forholdene i CREEP, Nixons afgang og Bob Woodwards og Carl Bernsteins ophøjelse til journalistiske ikoner.

Jubilæet er også en lejlighed til at minde om, at spørgsmålsstilleren, der ændrede Watergate-komiteens afhøringer fundamentalt var ingen ringere end Fred Thompson.  Som juridisk rådgiver for komiteen afhørte han Alexander Butterfield, der havde arbejdet under Det Hvide Hus´stabschef Bob Haldeman:

Thompson: “Mr. Butterfield, are you aware of the installation of any listening devices in the Oval Office of the President?”

Butterfield: “I was aware of listening devices, yes sir.”

Resten er historie….

 I dag er Thompson, der altså har været med til at vælte en præsident og har spillet præsident i filmen The Last Chance, helt i top blandt de republikanske præsidentkanidater i øjeblikkets meningsmålinger, selv om hans officielle kandidatur endnu lader vente på sig.

With friends like that…..

SF´eren Per Ørum Jørgensen, der er gift med Venstres folketingsmedlem Tina Nedergaard, retter i dagens Berlingske Tidende et skarpt angreb på hustruens overbevisninger:

“Hvis liberalismen styrede samfundet, ville der være enorme nogle forskelle mellem de stærke og de svage i samfundet, og det giver større kriminalitet og større sociale problemer. Alt i alt et samfund, som jeg ikke tror nogen vil bryde sig om,” udtaler han.

Konen og andre, der stadig måtte tro på økonomisk frihed burde rejse en tur over Atlanten. Her kan man se, hvor galt det kan gå: 

“I USA, hvor enhver er sin egen lykkes smed er der en meget stor gruppe af fattige og udstødte. USA har for eksempel ikke lige adgang til sundhedsbehandling. Den mangler på økonomisk og social lighed giver et skel i befolkningen og ødelægger dermed sammenhængskraften”.

Inspiration til indretningen af samfundet bør altså ikke komme fra USA, Per Ørum Jørgensens idoler er socialismens skabere. Og han opfordrer derfor til at anerkende effekterne af socialismen, der har spillet en så positiv rolle i dannelsen af danernes drømmesamfund. 

“I opbygningen af velfærdsstaten har socialismen skabt en solidaritet mellem de forskellige klasser i samfundet, så de rige betaler til de fattige. Det er godt,” fastslår Per Ørum Jørgensen.

Det har ikke været at få en kommentar om den ægteskabelige uenighed fra Tina Nedergaard. 

Update: Det viser sig nu at Per Ørum Jørgensen er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Vi iler til med en undskyldning…….

Kan journalister regne?

Hvis man er født 17. juni 1976, hvor gammel er man så den 15. juni 2007? Efter min hovedregning skal man puste til 31 lys på den lagkage, man skal spise på søndag – i dag må man være 30.

Ikke desto blev Morten Østergaard, hvis fødselsdag på Folketingets officielle hjemmeside opgives til netop at være 17. juni, i dag præsenteret i aldanskens medier som den 31-årige Morten Østergaard.

Politiken fik dog regnestykket til at gå  og det gjorde jeg sørendansemig også.

Nyhedsavisen og TV2 var derimod blandt synderne. I virkeligheden er det næppe dårlige hovedregningsevner, som dog immervæk efterhånden er mere reglen end undtagelsen hos især yngre mennesker,  der er årsag til miseren.

Fejlen skyldes nok snarere nok, at tingene er gået for hurtigt. Eller endnu værre: at man har kopieret lidt fra andre medier og ikke har filtreret deres fejl fra. 

“Uden saks og klister ingen journalister” siges det om pressens arbejdsmetoder,  det er er bare svært uheldigt, når fejl på den måde klæber med på artikler rejser gennem medierne.

Nu er jeg da temmelig sikker på at Morten Østergaard overlever at blive gjort to dage ældre i et par aviser og på skærmen. Men fejl er jo desværre ikke noget særsyn. Det ved enhver med detailkendskab til et specifikt emne, eller en paratviden, der er bare omtrent over gennemsnittet.

Jeg har tit undret mig over, hvad journaliststanden egentlig gjorde før internettet. Men måske passede de bare deres arbejde og havde styr på deres ting.   

Nanny Nidkær fængsler forældre for at give øl til søn

Dagens oprørende Nanny Nidkær-historie kommer fra intet mindre end “Land of the free and home of the brave”. (dvs. historien er ikke helt fra i dag, Politiken skriver om den her men det er trods alt begrænset hvor ofte man finder vej til menighedsbladene).

Men hvorom alting er: Elisa Kelly og George Robinson fra Virginia skal ind og ruske tremmer i to år. Har de røvet? Nope. Har de skudt? nix. Har de serveret øl til deres søn på dennes 16-års fødselsdag? Ja, det har de da.  Og nu kan de altså den ondefløjtelynemig lære det, selv om straffen er blevet sat ned fra de oprindelige fire og et halvt år.

Måske skulle man kaste tropper ind og lære dem lidt om frihed……

På denne dag i 1987 – Reagans “Tear down this wall” – Remarks at the Brandenburg Gate

Peter Kurrild-Klitgaard gør i dagens “Groft Sagt” og hos professorvældet opmærksom på et jubilæum, der nok er værd at fejre. For tyve år siden i dag, på undertegnedes tretten og et halvt års fødselsdag, gav vores allesammens Ronnie en af karrierens bedste præstationer. Det er værd at mindes, hvilket ikke gøres ikke bedre end ved at se dette klip:

Reagan – Tear Down This Wall

Er jeg den eneste, der får kuldegysninger?

Talen kan høres i sin helhed her: http://www.americanrhetoric.com/speeches/ronaldreaganbrandenburggate.htm

Og nu kan du læse mere den her i 180Graders klumme

Banditter bestjæler Bush

Bush får stjålet sit ur

Man skal stå model til meget, når man er leder af den frie verden. Politiken bringer i dag den oprørende historie om at Bush er blevet frarøvet sit ur under hyldesrejsen til Albanien, af hvad man må antage er gammelkommunistiske Hoxha-aficionados.

Og den er sandelig god nok. Gå 49 sekunder ind i YouTube-klippet og se det skændige overgreb på præsidenten og den private ejendomsret.

S-politiker angriber S for at angribe R

Få ting kan få et smil frem på mine læber som ævlen og kævlen internt blandt de røde. Det skulle da lige være dagens kronik i Berlingske Tidende. Her kaster Lars Weiss, søn af du-ved-hvem, sig ud i, hvad må betegnes som “meta ævlen og kævlen”.

Kronikken er en kritik af Thorning-Schmidt kurs:

“I dag føler mange socialdemokrater, at der er sket et foruroligende skred i partiets grundholdninger til fordel for taktiske overvejelser. Dermed være ikke sagt, at taktik pr. definition er af det onde. Især ikke når den lykkes.

Mens Fremskridtspartiet således i 70erne var hovedmodstanderen, har Glistrups politiske avl i Dansk Folkeparti de senere år nærmest været fredet. Nu rettes skytset gang på gang mod Socialdemokraternes naturlige og helt nødvendige samarbejdspartner, Det Radikale Venstre.

Mit parti har det ene øjeblik bebrejdet de Radikale, at de breder sig for meget på midten, det andet øjeblik, at koalitionen med det »venstredrejede« radikale parti ikke vil blive opfattet som samarbejde hen over midten. Forstå det, hvem der kan,” skriver Weiss blandt andet.

 Keep it coming.

Ny Alliance og S uenige om skat – Ritzau blander sig i kampen om Cavling

Jeg skal ikke gøre mig bedre end andre. Jeg har lavet min behørige portion af forudsigelig journalistik, med forudsigelige spørgsmål, forudsigelige svar og forudsigelige konklusioner. Og jeg skal nok lave mere….

Men det skal ikke forhindre mig i at gøre mig morsom på andres bekostning: 

Få dage efter, at B.T. så ud til at have taget et afgørende skridt i kampen om Cavling-prisen med forsidebaskeren: Christian Poulsens mor - Min søn er ikke voldsmand, får de nu skarp konkurrence fra Ritzau.

I en opsigtsvækkende dækning fra Naser Khaders, Gitte Seebergs og Anders Samuelsen møde med Helle Thorning-Schmidt, afsløres det at: Ny Alliance og S er uenige om skat.

Nyheden rammer Christiansborg som en bombe midt i en ellers fredfyldt periode i tingets sommerferie. Siden Alliancens dannelse 7. maj har det jo været ventet, at partiet ville indgå i et tenderende til kropsnært samarbejde med socialdemokraterne, særligt på grund af deres skattepolitik, der er som designet til at fryde socialdemokratiske kustoder og kernevælgere. 

Fremtrædende socialdemokrater og politiske kommentatorer river netop nu sig selv i håret og prøver at fordøje det faktum, at Ny Alliance måske i stedet kan blive en del af en borgerlig regerings parlamantariske flertal.

I seneste meningsmåling fra Rambøll står Ny Alliance til 9,8 procent af stemmerne.

mol 

Det bliver endnu en forrygende sommer for dansk journalistik.

Historien om (min) historie rammer Weekendavisen

Hvor er det dog fornøjeligt at opleve historiers vandring gennem medielandskabet. Et indslag fra DRs Orientering, hvor journalist Niels Lindvig udtrykte forståelse for Venezuelas leder Hugo Chavez´ beslutning om at lukke en regeringskritisk tv-station, vakte forargelse her på Uriasposten. Hvorefter vi, som nævnt tidligere her på bloggen, skrev om sagen på 180Grader.

Og da Deadlineredaktionen under en uge efter havde fundet vores lille netavis, bragte de 3. juni en debat om ytringsfrihed mellem Niels Lindvig og Søren Pind, en debat, som kan findes her. At se Deadline var mere, end Berlingske Tidendes lederskribent kunne tåle, han røg i blækhuset samme aften, så Tantens læsere kunne læse en leder om sagen dagen efter.

Og så har sagen ellers ligget død et par dage. Men sandelig om ikke Weekendavisens dejlige Anna Libak nu bruger Berlingskes leder som et bevis på en ændret holdning i medieverden, hvor det nu er blevet legalt at kritisere konkurrenterne.

“Konklusionen er klar: Forestillingen om at journalisten eller kommentatoren blot er en neutral budbringer er forduftet,” skriver Anna Libak blandt andet i artiklen “Fra newsmedier til viewsmedier”, der også nævner den forfriskende, fængslende og udmærkede (adjektiverne er på min regning) netavis 180grader.dk som et tegn på de nye tider.

Kan der mon koges mere suppe på benet? Forbliv indstillet.

Føreren havde ret i mange ting…

Det er orden at tale om at øge skatterne, når bare det er til gavn for “de svageste”, “os alle” eller “til et godt formål” Det er i orden at bære t-shirts og alskens andet merchandise med billeder af Che Guevara. Og det er helt sikkert i orden at mene, at Sovjetunionen var en stor drøm, en smuk vision, der bare aldrig blev som tiltænkt. 

Ve derimod den, der vil have lavere skat, mindre gadeteater eller sympatiserer med amerikanske interventioner med bananrepublikkers menneskefjendske diktaturer.

Elementer af dette pudsige paradoks kan findes i Adam Holms kronik, bragt i Jyllands-Posten i går, hvor han skoser historiker Kristian Hvidt for at have skrevet at Lenin “formåede at “løfte befolkningen op på en tålelig levestandard inden sin død i 1924. Det var et resultat af hans enestående begavelse og organisatoriske talent”. Lenins evne til at lede var i øvrigt præget af “en stor vision”, skriver Kristian Hvidt.  

“Tænk et ramaskrig, der ville have lydt, hvis en hjemlig historiker krediterede Mussolini for at have samlet det splittede Italien, pustet liv i økonomien og sørget for tog til tiden. Det ville på en almindelig dag uden nye partidannelser eller royal familieforøgelse lande på avisernes forside ”Dansk historiker roser fascist!” Men dansk historiker roser kommunisme? Ikke interessant.”, skriver Adam Holm i sin kronik, som du kan læse mere om på 180grader her og her i lederen.

“Føreren havde ret i mange ting.”, er en sætning, man ofte kan høre på mit stamværtshus. Til beroligelse kan jeg oplyse, at udsagnet er ment provokatorisk, skal udstille venstrefløjens hykleri og at ingen kunne finde på at udtrykke det i fuld offentlighed.

Det kan så undre at nogen stadig synes det er i orden at udtrykke sympati for Lenin, Mao, Che Guevara eller Fidel Castro. 

Cavling på vej til B.T.

I disse dage modtager jeg B.T. Min abonnerende far har været så rar at give mig et prøveabonnement og det blev jeg rigtig glad for i dag. Da jeg endelig kom ned til min postkasse fra tredje sal, blev jeg mødt af denne forside:

Stort interview med Christian Poulsens mor – Min søn er ingen voldsmand

Hvilken interviewteknik, journalist Linette Jespersen har brugt for at få mor Birthe til at komme med dette højest overraskende udsagn, tør man jo kun gisne om. Men hold da op hvor er det godt gået.

Man kan kun håbe, at B.T. indser hvilken guldåre, de har ramt med den slags journalistik. Så kan vi slippe for agurketiden og i stedet læse afsløringer som:

Anne-Mette: Jeg stemmer på Anders 

Preben Sørensen: Rolf var aldrig dopet

Fru Plummer: DR bedre ledet end nogensinde

Tak til den fjerde statsmagt.

Ny Alliance i Kongens Have

Masser af mennesker, mangel på meninger. Sådan lyder den lynhurtige konklusion oven på eftermiddagens Grundlovsmøde i Kongens Have.

Kombinationen af den centrale lokalitet, det gode vejr, Rasmus Nøhr og nyhedens interesse havde lokket væsentlig flere til at fejre demokratiet, end jeg tidligere har set til Grundlovsmøder i københavnsområdet.

Mens mens opbuddet af mennesker var fint, var udbuddet af holdninger og skarpe synspunkter mere pauvert og Rasmus Nøhr modtog betegnende nok det største bifald fra forsamling for sin kombination af klimpten og kritik af Pia Kjærsgård.

Ny Alliances politikere slog dog fast at de er glade for demokratiet, vil bygge bro, står i midten, ikke vil udelukke befolkningen fra demokratiet men inddrage dem i det……..

Gitte Seeberg, der havde fået til opgave at tale om Danmarks forhold til omverden, var faktisk den eneste af de tre, der markerede klare holdninger. En opgave, der selvsagt lettes en kende af, at Alliancens udenrigspolitiske holdninger nærmest flugter fuldtendt med det radikale venstre - her skal der ikke opfindes dybe tallerkener.

 Det er fint nok, at man ikke har en moppedreng af partiprogram liggende, omend det ville dog klæde de herrer og den dame, hvis der snart kom lidt kød på projektet.

Men når man som nyt parti har så mange menneskers og så mange mediers opmærksomhed, så er det da en oplagt mulighed for at gøre os alle lidt klogere. Den mulighed blev forpasset Grundlovsdag.

Øllen var god…. 

En gang til for Prins Knud (og Dronning Bondam)

“Hvis de unge tager afstand fra volden, hvis de accepterer fondsløsningen og hvis de i øvrigt organiserer sig i en form for forening eller repræsentantskab……så vil vi gerne gå konstruktivt ind i arbejdet med at etablere et nyt ungdomshus i København. 

Sådan lød det fra Klaus Bondam søndag aften på min tidligere arbejdsplads TV2/Lorry, i programmet “Ugen der gik” (godt et kvarter inde i udsendelsen begynder løjerne). Naturligvis først efter det obligatoriske angreb på Ruth Evensen, som har “betydet alt, alt for meget” for København på det seneste og som “bestemt ikke er gået konstruktivt ind i dialogen med Overborgmesteren”.  

Jeg er ikke ganske klar over hvilken planet, Bondam har opholdt sig på de seneste måneder, men for de fleste københavnere står det ganske klart, at hvis der er noget, ”de unge” ikke ønsker, så er det at tage afstand fra volden. Når ”de unge” går på gaden, ender det i vold, vold og vold.  

Kunne det tænkes, at grunden til at Ruth Evensen har betydet for meget for byen, er at “de unge” med medvirken af nyttige idioter som Klaus Bondams har dæmoniseret hende? Er det ikke rimeligt at borgere i dette land, der ønsker at disponere over de huse, de har købt, ikke skal tvinges til at gå i konstruktiv dialog med Ritt Bjerregård? Har “de unge” ikke fået de chancer, de skulle have for at tage afstand fra vold? Jeg spørger bare…….  

(min) historie rammer Berlingskes leder

I skamløs selvpromovering kunne jeg tidligere i dag fortælle, hvordan min historie fra 180grader.dk om Orientering-medarbejderen Niels Lindvig, der synes det er i orden at Hugo Chavez lukker tv-stationer i Venezuela, var nået i Deadline. Nu viser det sig at Tante Berlingeren også er med på vognen.

 ”Hugo Chavez kunne ikke have sagt det bedre selv. I hans verden gælder kun de rigtige meninger og for de loyale medier. Når man studerer Hugo Chavex, er det eneste overraskende at han møder så stor forståelse rundt omkring – fortrinsvis i Rusland, Kina og Cuba, men altså også i vort eget samfund,” skriver Tanten blandt andet i dagens leder.

En lettere omskrevet, og noget skarpere, version kan findes her: Maskerne falder i Venezuela og DR. Her lyder det afsluttende:

Niels Lindvig fører os med ét tilbage til dengang, hvor DR delte verden op i progressive og reaktionære kræfter, hvor sidstnævnte endnu ikke havde indset, at de tog fejl med hensyn til historiens uundgåelige retning. Maskerne faldt for længe siden – og nu gør de det igen.

Godt gået Tante, så skal vi bare have fat i CNN……….

Danske dværge dropper politisk korrekthed

I disse tider hvor negre, skraldemænd og alskens andet godtfolk ikke må kaldes, hvad de er, er der grund til at hæve tommelfingeren for Danmarks dværge. De små mennesker er netop kommet med en stor udmelding, som trodser trends og tidsånd.

Dværgene har nemlig droppet navnet: Landsforeningen for væksthæmmede og lyder nu det mere mundrette Dværgeforeningen.

“I øvrigt mener jeg ” at det gamle navn lød som et biokemisk landbrugseksperiment, og jeg håber, at vore små medborgeres initiativ må tjene andre til inspiration.

Hvor ville det være befriende om tingene ikke blev pakket ind, men kaldt ved deres rette navn i stedet. Det radikale venstre kunne jo passende hedde: “Partiet for os, der ved bedre end jer” og Ny Alliance kunne hedde “Partiet som ingen, mindst af alle os selv, ved hvad mener om noget som helst, men til gengæld har vi en velintegreret indvandrer, der ser godt ud i jakkesæt og som ingen kan blive sure på”…..

(Min) historie i Deadline

Det er utroligt, hvad der kan komme ud af en nyhedsfattig pinsemandag. For en uge siden sad jeg på arbejde og bandede og svovlede over udbuddet i aviserne (B.T og Ekstra Bladet var hvad, der udkom) og på nettet. Jeg var åbenlyst ikke den eneste, der havde visse vanskeligheder med at få fyldt dagens avis.

En mail fra redaktør Ole Birk Olesen henviste til et blogindlæg på uriasposten, hvor Niels Lindvig fra DRs Orientering forsvarede Venezuelas leder Hugo Chavez´ beslutning om at lukke en regeringskritisk tv-station, RCTV.

Journalisten, Niels Lindvig, var ikke nem at finde, han figurerer for eksempel ikke på De Gule Sider. Thank heaven for Google – det viste sig nemlig, at Lindvigs hustrus familie har en hjemmeside med et stamtræ, hvor han har sneget sig med grundet deres bryllup i Helsinki i 1987. Og konen kan findes i telefonbøgerne.

Det lykkedes således at nå frem til denne historie.

“Jeg kan ikke, selv som journalist, sige, at de skal eksistere. De er en hån mod mit fag,” udtalte Niels Lindvig blandt andet om RCTV. 

“Jeg synes, det er meget mærkeligt, at en journalist ønsker et medie lukket i et land, hvis leder har et så forkvaklet forhold til demokrati,” duplicerede Venstres medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Søren Pind, med min medvirken to timer senere.

På ingen tid var en sløv pinsemandag alligevel blevet til noget og jeg har siden med stor interesse fulgt mit nye udenrigsområde, Venezuela. 

Der findes en gammelkendt sentens om, at det ikke er for godt, når ens solohistorier forbliver solohistorier. Derfor var det dejligt at se, at også Deadline læser 180grader. I går var Niels Lindvig og Søren Pind nemlig i studiet for at diskutere, om ytringsfriheden bør være ubegrænset.

Nanny Nidkær hæver hyrevognspriserne

For 160 minutter siden blev det igen dyrere at køre i taxi. Storkøbenhavns Taxinævn har indført weekend-starttakster på 40 og 50 kroner for henholdsvis gade- og centralture. Selv den normalt så ligevægte Hr. Garbye svinger sig op til Claus Borreske højder og udbryder et: SKANDALE

I´ll second that. Som flittig hyrevognskunde med super de luxe-quicknummer til TAXAMOTOR er jeg led og ked af at skulle betale 50 kroner blot for at sætte mig ind i selskabets Mercedes.

Et af argumenterne bag prisstigningen har barokt nok været kampen mod pirattaxaer. Kunder tager nemlig kun pirattaxaer af simpel nød, når de ikke kan få en autoriseret hyrevogn. Bedre indtjeningsmuligheder giver flere chauffører i selskabernes vogne i weekenden og væk er behovet for pirater . Det er måske rigtigt nok, men er i givet fald blot en demonstration af, hvor håbløst reguleret hyrevognsmarkedet er.  De etablerede selskaber kan simpelthen imødegå konkurrence ved at sætte priserne i vejret – hvem er pirattaxa her?

Det er selvfølgelig en kættersk tanke, men måske var det på tide med lidt liberalisering på området.  Måske skulle man nedlægge Storkøbenhavns Taxinævn og alle dets kommunale søskende rundt om i landet. Måske skulle selskaberne forholde sig til at konkurrere som andre virksomheder. Måske skulle jeg have lov at bestemme hvem jeg betaler hvor meget for hvad.

Det ville selvfølgelig give politikere som Dragørs Asger Larsen, Høje-Taastrups Lizzie Hansen og Frederiksbergs Jette Bøgeby mindre at rive i. Men mon ikke så kapable folk finder andre vigtige ting at engagere sig i? 

Nanny Nidkær stopper kortspil

Hvor er det bare forkasteligt at seks voksne mænd selv bestemmer, hvad de vil bruge deres penge til. Hvor er det dejligt, at politiet ikke skal tage sig af stjælende narkomaner og sparkende psykopater, men har tid til at stoppe et kortspil 

Lad os give ordensmagt lidt mere at lave.

“i øvrigt mener jeg” smider handsken til lovgiverne og peger her på andre ting, som borgere i Danmark ikke burde have lov at bruge penge på:

Skopar nummer fjorten dette år   

Sæsonkort til BIFs hjemmekampe

Et lille hyggeligt parcelhus i provinsen, “for det er så sundt for den lille og det er nu så dejligt med have….”

Kildevand til 15 kroner flasken

Dagbladet Arbejderen