Det er utroligt, hvad der kan komme ud af en nyhedsfattig pinsemandag. For en uge siden sad jeg på arbejde og bandede og svovlede over udbuddet i aviserne (B.T og Ekstra Bladet var hvad, der udkom) og på nettet. Jeg var åbenlyst ikke den eneste, der havde visse vanskeligheder med at få fyldt dagens avis.
En mail fra redaktør Ole Birk Olesen henviste til et blogindlæg på uriasposten, hvor Niels Lindvig fra DRs Orientering forsvarede Venezuelas leder Hugo Chavez´ beslutning om at lukke en regeringskritisk tv-station, RCTV.
Journalisten, Niels Lindvig, var ikke nem at finde, han figurerer for eksempel ikke på De Gule Sider. Thank heaven for Google – det viste sig nemlig, at Lindvigs hustrus familie har en hjemmeside med et stamtræ, hvor han har sneget sig med grundet deres bryllup i Helsinki i 1987. Og konen kan findes i telefonbøgerne.
Det lykkedes således at nå frem til denne historie.
“Jeg kan ikke, selv som journalist, sige, at de skal eksistere. De er en hån mod mit fag,” udtalte Niels Lindvig blandt andet om RCTV.
“Jeg synes, det er meget mærkeligt, at en journalist ønsker et medie lukket i et land, hvis leder har et så forkvaklet forhold til demokrati,” duplicerede Venstres medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Søren Pind, med min medvirken to timer senere.
På ingen tid var en sløv pinsemandag alligevel blevet til noget og jeg har siden med stor interesse fulgt mit nye udenrigsområde, Venezuela.
Der findes en gammelkendt sentens om, at det ikke er for godt, når ens solohistorier forbliver solohistorier. Derfor var det dejligt at se, at også Deadline læser 180grader. I går var Niels Lindvig og Søren Pind nemlig i studiet for at diskutere, om ytringsfriheden bør være ubegrænset.
Gemt i: 180 Grader, Journalistik, Venezuela, Ytringsfrihed
