Lidt over måneds pause er nu ved at være overstået. Manglen på borgerlige udmeldinger i valgkampen blokerede for min tankekraft. Manglen på fridage bremsede mine udfoldelsesmuligheder. Og manglen på liberale på Nørrebro tog de sidste af de ledige stunder, der trods alt var.
Nok undskyldninger. Bloggen er i live igen. I en ny og forstærket udgave tilmed.
De kommende dage skulle gerne byde på danmarkspremiere på den rigtige regeringsrokade-spådom, sylespidse analyser af valgets konsekvenser, fremragende kommentarer om partiernes kommunikationsstrategier og alt det andet, du holder så meget af.
På lidt længere sigt kan du glæde til, at jeg kigger nærmere på de amerikanske primærvalg, der sniger sig ind på os i høj fart, og brokker mig over, at Fogh rokerede i konflikt med den rigtige regeringsrokade-spådom. Og så skal nok jeg holde et vågent øje med den fæle politiske korrekthed, der truer med at fratage os skønne glæder her i livet (og naturligvis sørge for at billeddokumentere de skønne glæder, de onde vil fratage os).
Jeg er glad for at kunne konstatere, at du stadig er med mig, og glæder mig til igen at skrive for dig.
Morten
Gemt i: I øvrigt mener jeg



LOL – jeg føler faktisk den er rettet mod mig. Tak opera som åbner alle mine bookmarks om politik på engang. Det er ikke altid jeg får slettet ‘døde’ blogs – du havde jo også et nydeligt billede at se på.