Det blev, hvad man kan definere som en meget kort rokade, da Foghs nye hold blev præsenteret i dag. Genvalg over hele linjen beviste endnu en gang, at Foghs strategi i forbindelse med regeringens sammensætning er at vise tillid til de ministre, han en gang har udnævnt. Dermed får han jo også bevist, at han ikke har begået fejl ved den oprindelige udnævnelse.
Kun i ganske særlige tilfælde, som da Tove Fergo røg ud af Folketinget i 2005 og da DF erklærede sig klar til at vælte Lars Barfoed, skrider Fogh til fyring. Ellers er degraderingen måden at vise sin utilfredshed på, som da Ulla Tørnæs røg fra undervisning til udvikling.
En række af Venstres ministre var før sidste tirsdags valg meldt i fare for at ryge ud af Folketinget, men da Tørnæs, Sander, Thor Pedersen og Claus Hjort alle klarede skærene, blev Foghs rokademuligheder noget mindre, hvis han skulle holde fast i sine principper.
Heller ikke Per Stig Møller kom til undsætning, hvad han ellers kunne have gjort ved at søge sin afsked. De konservative rokademuligheder holdes tilsyneladende i skak af en evig undgåen af forfordeling af Connie Hedegaard eller Lene Espersen. Dermed blev en forfremmelse af Jakob Axel Nielsen det mest opsigtsvækkende skift hos de konservative. Hedegaard fik lagt lidt til og lidt fra, mens Carina Christensen nu skal være transportminister.
Kong Karisma, Troels Lund Poulsen, “vandt” det miljøministerium, som blev udskilt for at Connie Hedegaard ikke skulle fremstå som den store vinder af rokaden. Det skal han nok klare kedeligt.
Dagens eneste overraskelse var at Danmarks svar på Maggie Thatcher, Birthe Rønn Hornbech blev integrationsminister. Man kan sige meget om Rønn, og det gør man, men man kan ikke være i tvivl om hendes principfasthed. Rønn Hornbech er den politiker i tinget, der efter min mening har den højeste personlige integritet. Bevist i Tamil-og Tvindsagen og i forbindelse med rockerloven.
Samtidig er hun ikke til at hugge eller stikke i, hvis en journalist ikke er forberedt, når de vil tale med hende. Det oplevede jeg selv, da jeg som praktikant på Lorry i 1999 skulle lave et indslag oven på en yngre mands død i detentionen på Station 1, hvor han var røget ind i beruset tilstand. Retspolitikere som Anne Baastrup og den ukendte Bendt Bendtsen stod i kø med den sædvanlige automapilotreaktion – nu skulle reglerne for beruserers anholdelser laves om. Jeg ringer til Birthe Rønn og bliver “afhørt” i 35 minutter om detaljerne i forslagene. Dem var der selvsagt ikke mange af, de havde jo bare reageret for at vise, at de reagerer. Birthe Rønn Hornbech nægtede til sidst at deltage i indslaget, vi kunne vende tilbage, når der lå et konkret lovforslag. Dette er mildt sagt ikke en normal opførsel fra et medlem af Folketinget. Også i dag gav hun journalisterne tørt på.
Oven på skuffelsen over manglende visioner og nytænkende ministre, er der al mulig grund til at glæde sig over den nye Integrationsminister. Hun er en værdig repræsentant for det danske folkestyre. Flere af hendes slags……
Gemt i: 180 Grader, politik
