Holger K. Nielsen blev i dag igen formand for SF. Det skete på Jyllands-Postens hjemmeside, hvor man i et kvarters tid kunne fornøje sig med lidt journalistisk slendrian.
Nu kommer det næppe bag på mange, at SF’s formand hedder Villy Søvndal. Siden den 28. april 2005, hvor han slog Pia Olsen og Meta Fuglsang ved partiets urafstemning, har ærlige Villy (tak Madsen) løftet de rød-grønne til nye højder og i mangel af socialdemokratisk ledelse vist sig som oppositionens sande leder.
Men i artiklen :SF-formand om S-reaktion på afsløring:Uholdbart
var det nu ikke VS, der udtalte sig kritisk om sos’ernes forståelse for H.C. Hansen, men forgænger Holger K. Nielsen.
Artiklen er skrevet af Morten Pihl, der den 8.januar 2003 ( dengang Jelved, Lykketoft og Holger K. Nielsen var oppositionelle partiledere) sammen med Jakob Priess-Sørensen modtog en af min levetids mest oplagte Cavlingpriser for deres artikelserie i B.T. om Brixtoftes Farum.
Journalister laver fejl, javel. Her er dog ikke tale om forkert angivelse af møntfoden i Zimbabwe eller fejlagtig placering af hovedstaden i Burundi (fejl, der naturligvis heller ikke begås, man kontroller naturligvis oplysninger man ikke er 300 procent sikker på. Meeenn alligevel), men om ikke at vide, hvem der er formand for landets fjerdestørste parti.
Journalister laver fejl, javel. Her er dog ikke tale om en klamphugger fra Lokalavisen for Nørrebro/Nordvest, Husum Avis eller Nyhedsavisen. Her er tale om en, der retteligt burde være primus inter pares. En Cavlingvinder. Et forbillede for unge journalister. Noget at stræbe efter.
Hvis det ikke var så trist, ville det saftsusemig være morsomt. Og det ville ikke blive mindre morsomt, når man erindrer hvordan Morten Pihls partnerskab med Jakob Priess-Sørensen endte. En historie skrevet af Priess-Sørensen måtte berigtiges i B.T. Pihl, der var på ferie, stod også på bylinen, og var selvsagt godt gal i skralden.
“Tilbage fra ferie, med adgang til en computer, skrev jeg en mail til Jakob om, at en sådan historie dumper man på på Journalisthøjskolen,” udtalte Morten Pihl dengang blandt andet til Journalisten.
“I øvrigt mener jeg”, at der er en vis sandsynlighed for, at Pihls artikel i dag ville have lidt samme skæbne.
Gemt i: Journalistik, medier
