Hvorfor hulen spilde den gode pot? Lykketoft inhalerede heller ikke

Mogens Lykketoft følger nu i fodsporene på ingen ringere end William Jefferson Clinton. I en ny udgivelse, der er blevet til på baggrund af noget så sindsoprivende som samtaler mellem Lykketoft og Marianne Jelved i et sommerhus, erkender den tidligere socialdemokratiske partiformand at han som ung har haft en joint i hånden. Helt i mesterens ånd lyder Lykketofts svar dog:

“Ja, men jeg inhalerede ikke”.

“I ævrigt mener jeg” ikke, at det er noget der tjener de to prominente socialdemokrater til ære. Har man røget en joint, har man røget en joint og bør stå ved det. Det virker en kende utroværdigt at forestille sig, at den manglende inhalering er i fuld overensstemmelse med sandheden. Og skulle det endelig passe, må man undre sig over, hvorfor potten har befundet sig i hånd og mund på de herrer. Var de viljeløse ofre for gruppepres eller forsøgte de at imponere unge damer?  Under alle omstændigheder ikke flatterende for en mand, der var leder af den frie verden eller en, der forsøgte at blive chef i den lille andedam.

Lykketoft er muligvis kommet til samme konklusion. I hvert fald forsøger han at vise sig som en større mand end Clinton ved at erkende, at han har haft den “stærkeste oplevelse”. han har haft, da han sammen med vennen John spiste en hashkage (og ja, de slugte). De to endte nemlig med at grine over det fodbad, de havde pusselankerne nede i.

Respekt Mogens!