Dansk Sygeplejeråd igen igen

Der skal ikke meget til at fornærme en sygeplejerske. Det så vi i forbindelse med JBS-reklamerne i efteråret og nu er en anden privat virksomhed røget i bad standing hos de kittelklædte. Medinalgiganten Bayer har i en reklame for antibiotikabehandling henvendt sig til danske læger med en reklame, der bærer overskriften:

“Har dine sygeplejersker for travlt?”

Og den slags går naturligvis ikke, mener tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Rigshospitalets intensivafdeling, Diana Saksulv, hvis læger har fået reklamen i hånden.

“Jeg blev rasende, da jeg fik den stukket i hænderne! Det med »dine« sygeplejersker provokerer mig enormt. Vi er ikke lægens ejendom. Vi føler, at man i den grad nedgør kvinder og sygeplejersker,” siger hun til politiken.dk.

Holdningen får selvsagt automatpilotisk støtte fra Dansk Sygeplejeråd.

“Helt grundlæggende er det et ligestillingsproblem, at man spiller på en så forældet forestilling om mænd og kvinder. Det er en gammeldags konservativ utidssvarende opfattelse af sygeplejersker,” lyder det fra foreningens næstformand Dorthe Steenberg til sygeplejerskernes eget blad Synergi.

Fra Rigshospitalet lyder det nu, at Bayers reklame kan få en negativ effekt i forbruget af koncernes produkter.

“Lægen har selvfølgelig ordinationsretten, men de steder, hvor vi selv kan vælge mellem to præparater, kan der godt være kolleger, der vil gå uden om Bayers produkter,” siger Diana Saksulv.

“I øvrigt mener jeg”, at sygeplejerskernes fintfølelse forarger. Skulle nogen forsøge at sælge min redaktør et tidsbesparende produkt med ordlyden “Har dine journalister for travlt” ville jeg næppe føle mig som hans toyboy. Som det fint påpeges i et blogindlæg på The-O-Zone, taler Bayers reklame også om “dine patienter”, hvilket ikke har fået nogle patientforeninger til at hidse sig op over at blive reduceret til en læges objekt.

Det er fint at gå op i korrekt sprogbrug, men fjollet at gøre det i denne grad.

Genbrugsstationen Christiansborg

Nu er det jo ikke sproglig kreativitet og opfindsomhed, der skal være afgørende parameter for, om en mand/kvinde er egnet til at tilhøre rigets fremmeste 179, meeeeen.

“I øvrigt mener jeg” sidder i øjeblikket og hører Folketingets åbningsdebat. Venstres politiske tropsfører, Troels Lund Poulsen, har netop kaldt det en “tilståelsessag“, da Line Barfoed talte om, at der var kommet lidt flere penge til den offentlige sektor.

Sjovt nok kalder Kong Karisma den socialdemokratiske uenighed på asylområdet, jvf. TV2 og Altingets database for folketingskandidater, som JP kan berette om i dag for “en ren tilståelsessag“.

Og sandelig om ikke en Børsenhistorie i dag om at S-profiler er klar til at hæve boligskatten, jvf. TV2 og Altingets database for folketingskandidater (!), efter tropsførerens vurdering, er “en ren “tilståelsessag“.

Måske har han blot ladet sig inspirere af sin formand. EB bragte i går historien om, hvordan selveste statsministeren genbruger flittigt. Åbningstalen var i høj grad blevet til ved hjælp af en bunke gamle taler og flittig brug af copy/paste funktionen.

Selv det ventreorienterede, bedrevidende, lattedrikkende bladhusben i Den Kulturelle Bermudatrekant – det unævnelige menighedsblad på Rådhuspladsen, som jeg stærkt mod min vilje er nødsaget til at læse i embeds medfør, havde en god artikel for nylig om samme emne.

Det var nu Kristian Thulesen Dahl, der var ophavsmand til humoren. Fra talerstolen på Dansk Folkepartis årsmøde citerede han Villy Søvndal for dennes kommentarer til DF´s accept af skattelettelser.

“intet mindre end det største tilbagetog siden det nationale katastrofeår 1864,” havde Søvndal gjaldet.

Det samme mente han åbenbart, da S pludselig gik ind for skattetoppet, da Eva Kjer Hansen trak sine ulighedsudtalelser tilbage og ved flere andre lejligheder.

Heller ikke forgængeren på posten, Holger K. Nielsen var bleg for at sammenligne en politisk retræte med den militære i 1864, viser artiklen.

Undskyld, er der en pressetjeneste eller to til stede?

Danske dværge dropper politisk korrekthed

I disse tider hvor negre, skraldemænd og alskens andet godtfolk ikke må kaldes, hvad de er, er der grund til at hæve tommelfingeren for Danmarks dværge. De små mennesker er netop kommet med en stor udmelding, som trodser trends og tidsånd.

Dværgene har nemlig droppet navnet: Landsforeningen for væksthæmmede og lyder nu det mere mundrette Dværgeforeningen.

“I øvrigt mener jeg ” at det gamle navn lød som et biokemisk landbrugseksperiment, og jeg håber, at vore små medborgeres initiativ må tjene andre til inspiration.

Hvor ville det være befriende om tingene ikke blev pakket ind, men kaldt ved deres rette navn i stedet. Det radikale venstre kunne jo passende hedde: “Partiet for os, der ved bedre end jer” og Ny Alliance kunne hedde “Partiet som ingen, mindst af alle os selv, ved hvad mener om noget som helst, men til gengæld har vi en velintegreret indvandrer, der ser godt ud i jakkesæt og som ingen kan blive sure på”…..

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.