Om Jens Rohde og Obama

Rundt om i liberale kredse (og hos professor Garby) er der dømt Rohdebashing efter dennes udtalelser til LO’s ugebrev om Barrack Hussein Obama, George Walker Bush og Ronald Wilson Reagan. George “Dubya” deler nemlig, mener Jens Rohde, drævende texasdialekt med den i Illinois fødte og i Californien skuespillende og regerende Reagan, og det er ifølge Rohde årsagen til, at danskerne synes “de er lidt dumme”.

Danmarks fornuftigste socialdemokrat undrer sig over Rohdes uvidenhed

Jarl Cordua i sin yndlingsbeskæftigelse: Tæv Jens Rohde (når nu Claus Hjort ikke har gjort noget dumt)

Søren Pind i nuanceret indlæg om hvorfor han foretrækker The McCain-Palin Ticket

Rohde svarer på kritikken i mail til Danmarks førende netavis

Jeg ville så gerne deltage i forargelsen over Rohdes uvidenhed, men hvad havde I helt ærligt forventet af en reporter fra Radio Viborg.

Til gengæld synes jeg det er på sin plads at fortælle Rohde, at Reagan muligvis var upopulær på bøhlandet. Muligvis var upopulær hos Pelle Voigt, Lasse Budtz, Svend Auken, Gert Petersen og andre store politiske 80-personligheder. Og muligvis var upopulær hos Nobelpris-komiteen.

Hos amerikanerne selv (Walter Mondale vandt sin hjemstat Minnesota med 3.800 stemmer som den eneste stat ved valget i 84), hos borgerlige og/eller reelt fredshåbende europæere og ikke mindst hos millioner af undertrykte østeuropæere, der vandt deres frihed blandt andet som følge af en konsekvent amerikansk udenrigspolitk i firserne, står Ronald Reagan som en af de største præsidenter nogensinde.

Helt løsgående bliver Rohdes missil dog, når han forklarer, at han selv foretrækker Obama, fordi “han repræsenterer noget nyt og giver mig en følelse af håb”. More governement spending kombineret med øget protektionisme er ikke rasende nyt og giver bestemt ingen grund til høje forhåbninger. I den forstand er det eneste nye ved Obama hans etniske baggrund, og det mener en Venstre-politiker vel ikke er grund nok til at foretrække ham?

Venstres EP-hold er samlet set det stærkeste hold nogensinde. En tidligere politisk ordfører: Rohde, en mangeårig EU-ordfører: Fru Antonsen, min borddame fra et fantastisk bryllup i februar 07: Hanne Severinsen med kolossal erfaring fra politisk arbejde i udlandet, Louise Feilberg Levy (der bevares er fuldstændig ukendt, men har arbejdet som politisk rådgiver for Karin Riis Jørgensen, er ung og nå ja: ser godt ud. Og måske også en tidligere formand for udenrigspolitisk nævn i form af Jens Hald Madsen (er ikke helt klar over om han stadig er i spil, men der er stadig ledige kredse). Dertil kendissen Morten Løkkegaard og to nuværende parlamentarikere, Anne E. Jensen og Ole B. Sørensen.

“I øvrigt mener jeg” dog, at Venstre kaster en gylden mulighed på jorden, hvis også deres EP-kandidater vedvarende vælger at fremture som socialdemokrater.

På denne dag i 1952 – “Checkers”

Så er det blevet tid til et lille videoklip med den klare runner-up i kategorien “sejeste præsidenter i min levetid”. Richard Milhouse Nixon, om hvem det ofte er sagt, at transpirationen under den televiserede debat med JFK kostede ham præsidentposten i første ombæring, viser her, at han skam også kunne udnytte mediet fermt.

Netop udpeget som vicepræsidentkandidat står denne konservative hædersmand i 1952 over for en ondsindet venstreorienteret smædekampagne om misbrug af kampagnemidler.  

 Som noget, på dette tidspunkt, ganske uhørt, går Nixon direkte på tv for at tilbagevise rygterne. Og med henvisningen til den lille cockerspaniel Checkers - “Because if i don´t they´ll probably be saying this about me too” - evner han på en og samme tid at smæde modstanderne, hæve sig selv og placere talen blandt de eviggrønne.

Good job.  

Hyldest til Amerika

Det er naturligvis mere politisk korrekt at harcelere over Bush, våbenlovgivning, ulighed, egoisme, kulturløshed, sundhedsvæsenet und so weiter, når talen falder på De Forenede Stater. Meeeeeeen det er da svært ikke at blive imponeret af denne grafiske fremstiling af USAs økonomiske formåen.

Delstaterne er her omdøbt til lande, hvis BNP kan sammenlignes med statens.   

Kortet er fundet på den spøjse Strangemaps.

På denne dag i 1972- Indbrud i et bygningskompleks

For femogtredive år siden blev fem mænd taget på fersk gerning under et indbrudsforsøg i Watergate. Som bekendt fulgte kedelige afsløringer af forholdene i CREEP, Nixons afgang og Bob Woodwards og Carl Bernsteins ophøjelse til journalistiske ikoner.

Jubilæet er også en lejlighed til at minde om, at spørgsmålsstilleren, der ændrede Watergate-komiteens afhøringer fundamentalt var ingen ringere end Fred Thompson.  Som juridisk rådgiver for komiteen afhørte han Alexander Butterfield, der havde arbejdet under Det Hvide Hus´stabschef Bob Haldeman:

Thompson: “Mr. Butterfield, are you aware of the installation of any listening devices in the Oval Office of the President?”

Butterfield: “I was aware of listening devices, yes sir.”

Resten er historie….

 I dag er Thompson, der altså har været med til at vælte en præsident og har spillet præsident i filmen The Last Chance, helt i top blandt de republikanske præsidentkanidater i øjeblikkets meningsmålinger, selv om hans officielle kandidatur endnu lader vente på sig.

Nanny Nidkær fængsler forældre for at give øl til søn

Dagens oprørende Nanny Nidkær-historie kommer fra intet mindre end “Land of the free and home of the brave”. (dvs. historien er ikke helt fra i dag, Politiken skriver om den her men det er trods alt begrænset hvor ofte man finder vej til menighedsbladene).

Men hvorom alting er: Elisa Kelly og George Robinson fra Virginia skal ind og ruske tremmer i to år. Har de røvet? Nope. Har de skudt? nix. Har de serveret øl til deres søn på dennes 16-års fødselsdag? Ja, det har de da.  Og nu kan de altså den ondefløjtelynemig lære det, selv om straffen er blevet sat ned fra de oprindelige fire og et halvt år.

Måske skulle man kaste tropper ind og lære dem lidt om frihed……

På denne dag i 1987 – Reagans “Tear down this wall” – Remarks at the Brandenburg Gate

Peter Kurrild-Klitgaard gør i dagens “Groft Sagt” og hos professorvældet opmærksom på et jubilæum, der nok er værd at fejre. For tyve år siden i dag, på undertegnedes tretten og et halvt års fødselsdag, gav vores allesammens Ronnie en af karrierens bedste præstationer. Det er værd at mindes, hvilket ikke gøres ikke bedre end ved at se dette klip:

Reagan – Tear Down This Wall

Er jeg den eneste, der får kuldegysninger?

Talen kan høres i sin helhed her: http://www.americanrhetoric.com/speeches/ronaldreaganbrandenburggate.htm

Og nu kan du læse mere den her i 180Graders klumme

Banditter bestjæler Bush

Bush får stjålet sit ur

Man skal stå model til meget, når man er leder af den frie verden. Politiken bringer i dag den oprørende historie om at Bush er blevet frarøvet sit ur under hyldesrejsen til Albanien, af hvad man må antage er gammelkommunistiske Hoxha-aficionados.

Og den er sandelig god nok. Gå 49 sekunder ind i YouTube-klippet og se det skændige overgreb på præsidenten og den private ejendomsret.

Thompson tæt på kandidatur

 

Så meldes bulldog´en endelig for alvor på vej ind det republikanske præsidentkapløb. Kilder tæt på den tidligere “Hunt for Red October”-stjerne og senator oplyser ifølge CNN, at Fred Thompson i denne uge begynder at samle penge og tjenende ånder til hjælp på vejen mod det Hvide Hus.  

http://www.cnn.com/2007/POLITICS/05/30/thompson.2008/index.html

Fred Thompson giver Michael Moore tørt på

Mon Dieu, hvor er han stor. Mens man venter på, at Law and Order-stjernen melder sig klar til at ordne Obama eller knække Clinton, kan man passende nyde hans svar på Michael Moores opfordring til en sundhedsdebat.